Efter jeg afsluttede min 10. klasse på Helgenæs Natur Efterskole, har jeg rejst en del rundt. Som regel ikke på charter ferier, men med at arbejde. Jeg har været au pair i England, sejlet med en olie tanker i Nord- og Syd Amerika, været guide og kok i Italien.
Efter en del snusen rundt i forskellige grene af arbejdslivet, fik jeg taget en HHX, der gav mig adgang til at blive service økonom. Da jeg desværre ikke var heldig at lande et job inden for det jeg aller helst ville, måtte jeg jo hitte på noget at lave. Derfor tog jeg et hyrevogns certifikat, og kørte hyrevogn fuldtid til jeg startede på en Bachelor i International Hospitality Management.
Jeg har haft ildere siden 2009, og har i dag syv dejlige pelstotter.
Min første ilder var Jax, og jeg var meget uerfaren med ildere - for ikke at sige jeg ikke kendte noget til dem overhovedet. Derfor var Jax købt i en dyrehandel. Jeg havde først set et kuld hvalpe der ude nogle måneder før. En dag var jeg så ude for at snuse lidt rundt, og der sad denne dejlige lyse standard - lidt for tyk ja ja, men hvad kan man forvente når man sidder lukket inde i et lille bur uden nogen motion. Jeg fandt en ekspedient og spurgte om jeg måtte prøve at holde ham. Hun kigget godt nok lidt mærkeligt, men det bed jeg ikke så meget mærke i på det tidspunkt. Vi fik buret åbnet og Jax kravlede stille ud til mig og puttede sig ind under min trøje - og så var jeg jo helt solgt. Her valgte jeg så at kige ud til nogle bekendte der havde et par ildere, så jeg lige kunne møde nogen andre end ham før jeg bestemte mig. Dette er jeg umådelig taknemmelig for i dag. Her så jeg nemlig hvor kærlige de kan være - og hvor underholdende. Da jeg dagen efter hentede Jax og fik købt buret med og hvad der ellers tilhørte, tøffede vi stille hjem og han kom ind i buret så han lige kunne vænne sig til de nye lugte og lyde. (Dette ville jeg måske have gjort anderledes i dag - har før kun haft kaniner, marsvin, fugle og katte) Men da jeg åbnede buret så pelstotten kunne komme ud og undersøe resten af det nye hjem skal jeg love for det var en anden personlighed end den jeg havde set i dyrehandlen. De første par uger var vi ikke i nærheden af hinanden - jeg sad for det meste stille på min sen, da Jax bestemt mente at jeg var til at tygge i hvis jeg bevægede mig. Dette ændrede sig dog en helt del, og ret hurtigt efter den første måneds tid. Efter et par måneder var Jax blevet tam - eller tror nærmere han havde accepteret mig som værende hans, hvilket også betød han var meget beskyttende over for mig. Jeg skal dog blankt erkende at hans dårlige opvækst i det første halve år af hans liv satte dybe spor. Han kunne være meget opmærksomhedskrævende - og når han ikke fik den var han til tider meget irriterende - og kunne han mærke folk var utrykke ved ham var han den første til at drille og nappe.
Efter jeg havde haft Jax alene i 8 måneder fik jeg kontakt til en avler der havde et par hvalpe tilbage. Heldigvis - da hun vidste jeg stadig havde meget og lære - fik jeg besked på i telefonen at tage Jax med op til Hanne, så vi kunne se om de overhovedet kunne sammen. Det viste sig at den hvalp jeg egentlig havde kig på startede med at sætte sig fast i min tå, dette gjorde at Jax ikke kunne udstå ham, men derimor Oso som heldigvis også var til salg - han måtte gøre alt hvad han havde lyst til ved Jax. Så sådan blev en til to - og der er jo så kommet flere til.
Jeg besluttede sidste år, at jeg ville forsøge mig med et eller to kuld i 2014, det bliver så til et da Galliana besluttede sig for at vente til næste år..
Jeg har købt en dejlig tæve hjem fra Rusland til den ene parring: Galliana
Til den anden parring er det min fantastiske Ketamin
Efter en del snusen rundt i forskellige grene af arbejdslivet, fik jeg taget en HHX, der gav mig adgang til at blive service økonom. Da jeg desværre ikke var heldig at lande et job inden for det jeg aller helst ville, måtte jeg jo hitte på noget at lave. Derfor tog jeg et hyrevogns certifikat, og kørte hyrevogn fuldtid til jeg startede på en Bachelor i International Hospitality Management.
Jeg har haft ildere siden 2009, og har i dag syv dejlige pelstotter.
Min første ilder var Jax, og jeg var meget uerfaren med ildere - for ikke at sige jeg ikke kendte noget til dem overhovedet. Derfor var Jax købt i en dyrehandel. Jeg havde først set et kuld hvalpe der ude nogle måneder før. En dag var jeg så ude for at snuse lidt rundt, og der sad denne dejlige lyse standard - lidt for tyk ja ja, men hvad kan man forvente når man sidder lukket inde i et lille bur uden nogen motion. Jeg fandt en ekspedient og spurgte om jeg måtte prøve at holde ham. Hun kigget godt nok lidt mærkeligt, men det bed jeg ikke så meget mærke i på det tidspunkt. Vi fik buret åbnet og Jax kravlede stille ud til mig og puttede sig ind under min trøje - og så var jeg jo helt solgt. Her valgte jeg så at kige ud til nogle bekendte der havde et par ildere, så jeg lige kunne møde nogen andre end ham før jeg bestemte mig. Dette er jeg umådelig taknemmelig for i dag. Her så jeg nemlig hvor kærlige de kan være - og hvor underholdende. Da jeg dagen efter hentede Jax og fik købt buret med og hvad der ellers tilhørte, tøffede vi stille hjem og han kom ind i buret så han lige kunne vænne sig til de nye lugte og lyde. (Dette ville jeg måske have gjort anderledes i dag - har før kun haft kaniner, marsvin, fugle og katte) Men da jeg åbnede buret så pelstotten kunne komme ud og undersøe resten af det nye hjem skal jeg love for det var en anden personlighed end den jeg havde set i dyrehandlen. De første par uger var vi ikke i nærheden af hinanden - jeg sad for det meste stille på min sen, da Jax bestemt mente at jeg var til at tygge i hvis jeg bevægede mig. Dette ændrede sig dog en helt del, og ret hurtigt efter den første måneds tid. Efter et par måneder var Jax blevet tam - eller tror nærmere han havde accepteret mig som værende hans, hvilket også betød han var meget beskyttende over for mig. Jeg skal dog blankt erkende at hans dårlige opvækst i det første halve år af hans liv satte dybe spor. Han kunne være meget opmærksomhedskrævende - og når han ikke fik den var han til tider meget irriterende - og kunne han mærke folk var utrykke ved ham var han den første til at drille og nappe.
Efter jeg havde haft Jax alene i 8 måneder fik jeg kontakt til en avler der havde et par hvalpe tilbage. Heldigvis - da hun vidste jeg stadig havde meget og lære - fik jeg besked på i telefonen at tage Jax med op til Hanne, så vi kunne se om de overhovedet kunne sammen. Det viste sig at den hvalp jeg egentlig havde kig på startede med at sætte sig fast i min tå, dette gjorde at Jax ikke kunne udstå ham, men derimor Oso som heldigvis også var til salg - han måtte gøre alt hvad han havde lyst til ved Jax. Så sådan blev en til to - og der er jo så kommet flere til.
Jeg besluttede sidste år, at jeg ville forsøge mig med et eller to kuld i 2014, det bliver så til et da Galliana besluttede sig for at vente til næste år..
Jeg har købt en dejlig tæve hjem fra Rusland til den ene parring: Galliana
Til den anden parring er det min fantastiske Ketamin